Klimatilpasning: Når elementerne truer

Paraplyer og foret overtøj er et must. Det er en regntung, kølig forårsdag, da en lille delegation fra den almene boligorganisation AB Hørsholm Kokkedal fører an fra bebyggelserne ned i en grøn ådal, som gennemskærer Kokkedal i Nordsjælland. Dryppene fra oven sætter en perfekt stemning. Netop her var der for få år siden oversvømmelser ad flere omgange, som forvandlede flere boliger til indendørs swimmingpools med 45 centimeter dybt vand.

Noget måtte gøres, tænkte embedsmænd i Fredensborg Kommune, som Kokkedal tilhører. Overvejelser, som blev aktualiseret af, at det lokale rensningsanlæg stod foran eventuelt at skulle udvide kapaciteten.

Konsekvensen blev det største danske projekt om klimatilpasning i et alment boligområde. Starten gik i 2012 med et samlet budget på 145 millioner kroner.

Og nu kan Marianne Lundberg Andersen, bestyrelsesformand i AB Hørsholm Kokkedal, stolt fremvise de første resultater. Åen er snoet og har fået en såkaldt dobbeltprofil, så den egentlige åbund er omgivet af en hævet åbund til overløb af vand. Der er også opsat et fremskudt dige. Desuden er der etableret en sø til opsamling af vand med rørforbindelse til åen, så vandet gradvist kan ledes bort, og en anden, mindre sø, der til nabo har en rørskov, som kan opsuge vand. Et skinnende hvidt svanepar stoltserer i sidstnævnte sø.

»Der er kommet meget mere dyreliv her,« siger Marianne Lundberg Andersen og nævner i flæng også salamandre, tudser, rovfugle og rådyr. Der er udsat tusinder af ørredyngel i åen.

»Vi kan heldigvis se, at hvordan arealet bliver brugt endnu mere nu til rekreative formål,« siger bestyrelsesformanden om ådalen, som i forvejen var et fredet område, en grøn lunge i byområdet. Hun peger hen på stedet, hvor der skal placeres en flydebro, som giver mulighed for nærkontakt med vandet.

Det var ikke kun på grund af AB Hørsholm Kokkedals beliggenhed på en svagt hældende skråning ned mod åen, at denne og en anden almen boligorganisation, 3B, blev inddraget i klimatilpasningen. AB Hørsholm Kokkedal, et byggeri fra 1970'erne, trængte til en opgradering af boliger, herunder også udearealerne.

»Vi kunne være med til at løse klimaproblemet og få merværdi,« siger Marianne Lundberg Andersen.

Fra klimainitiativer til helhedsplan

En række udviklingsperspektiver blev samlet af den kommunale embedsmand med ansvar for Kokkedal, som også ønskede at give Kokkedal en identitet, et løft med hensyn til bymiljø. Så projektet kom til at omfatte anlæggelsen af en central plads, der skal fungere som et egentligt bycentrum ud til hovedgaden og nær en skole, et idrætsanlæg, et plejecenter og et indkøbscenter. I forsøget på at tiltrække finansiering udefra blev Realdania involveret. Og denne almennyttige forening, hvis mission er at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, pressede på for en helhedsløsning.

Der blev etableret et partnerskab med en styregruppe med deltagelse af kommunen, Realdania, de to boligorganisationer, Fredensborg Forsyning, som sørger for vand og spildevand, samt Lokale og Anlægsfonden, som støtter byggeri inden for kultur, idræt og fritid. Landsbyggefonden har støttet delelementer i projektet.

Styregruppen udskrev en konkurrence om en masterplan, som blev vundet af firmaet Schønherr, hvis speciale er landskabsarkitektur.

»Der var et dobbelt mål om funktionalitet og skønhed. Regnvandshåndteringen kunne være et redskab til at udvikle byens rum,« siger Søren Amholt fra Kuben Management, som er AB Hørsholm Kokkedals bygherrerådgiver. Han tilføjer, at Schønherr også har haft jordbundsforholdene at tage hensyn til.

Beboerne blev taget med på råd fra første færd. Der blev holdt et stort borgermøde med kommunens deltagelse. Desuden var der beboermøder i AB Hørsholm Kokkedals afdelinger i Kokkedal. En af de tre afdelinger, Skovengen, sagde hurtigt fra, fordi den netop havde afsluttet sin egen helhedsplan. Nordengen, som er en del af afdelingen Byengen-Nordengen, fik udsat sin deltagelse, fordi der var en renovering i gang.

»Der har ikke været nogen betydelig modstand,« konstaterer forretningsfører Torben Hangaard Nielsen.

Allé, regnbede og grønne tage

Tilbage på gåturen drejer delegationen fra AB Hørsholm Kokkedal op mod rækkerne af boliger. Der er en trafik af grinende børn på cykler på en hovedsti, som forbinder hovedgaden med ådalen. Stien skal - i tråd med det grønne tema - forvandles til en allé med kirsebærtræer og anden beplantning, som kan være med til at bremse regnvand på vandets »løbetur« ned til åen.

Mellem to rækker af boliger i afdelingen Byengen gør trioen holdt to gange ved små pladser, som bliver til såkaldte nedslag i klimatilpasningen.

I den ene rektangel skal der være kunstige bakker og lavninger til at lege i. Desuden bliver der græs. I den anden rektangel kommer der ligeledes græs og ydermere to regnbede med »vandtolerante« planter samt en træbro.

Sidste stop er de første udhuse på tæt-lav-boligerne, der er udstyret med grønne tage af sedum - det vil sige stenurter. Grønne tage optager i gennemsnit halvdelen af nedbøren, som falder på taget.

»Det er også et mål at trække ådalens look op i bebyggelserne, så det bliver mere råt. Naturelementerne kan binde boligområderne sammen og øge udvekslingen mellem dem,« siger Søren Amholt og viser smilende forsideillustrationen fra et prospekt, hvor bymiljøet nærmest er en vildtvoksende eng. Så vildt bliver det dog ikke, forsikrer han.

Takket være en usædvanlig stor bevilling fra Statens Kunstfond på 2,5 millioner kroner får projektet et kunstnerisk element. Det er i forbindelse med den nye centrale plads. Kunstværket er en skål i lys beton, hvorpå der bliver projiceret levende billeder af en valmuemark, taget ovenfra. Det bliver som en mark midt i byen, lyder forklaring fra kunstneren, Eva Koch. Betonskålen vil være omgivet af siddebænke i massivt træ.

Klar aftale om økonomien bagefter

Projektet er i gang på femte år nu, og det ventes at være færdigt med udgangen af 2017. Udfordringerne har ifølge repræsentanterne for AB Hørsholm Kokkedal været beskedne undervejs. Det vigtigste har været at få tydeliggjort ansvarsfordelingen mellem kommunen og boligorganisationen efter projektets afslutning. Det skyldes, at klimatilpasningen giver øgede driftsudgifter. Det koster simpelthen mere at vedligeholde træer, planter og bede end at slå græsplæner.

»Vi ville gerne være sikre på, at kommunen står for driften af regnvandsafledningen bagefter. Vi fik indarbejdet, at vores boligafdelingers økonomi ikke kommer til at rykke sig som følge af projektet. LAR vil ikke belaste den samlede husleje,« siger Marianne Lundberg Andersen, bestyrelsesformanden.

Det gode råd er til andre almene boligorganisationer, som overvejer at gennemføre en klimatilpasning, at de sørger for klare aftaler om deres egen økonomiske rolle i både anlægs- og driftsfaserne. Det er også hensigtsmæssigt at gøre det tydeligt fra begyndelsen over for beboerne, at et så stort anlagt projekt ikke ender med at få præcis samme udformning, som masterplanen indikerer.

»Der skal være en forventningsafstemning. Der bliver typisk barberet ting væk. Sådan er det altid med den slags. Det handler om penge og forholdene på stedet,« siger Torben Hangaard Nielsen, forretningsføreren.

»Ikke parkeret i 1970’erne.«

Selve boligrenoveringen består i nyt toilet/bad, nye facader mod øst og nyt tag. I AB Hørsholm Kokkedal er der en forventning om, at det samlede projekt med hensyn til boligmiljø og landskab får boligorganisationen til at fremstå som forberedt på fremtiden snarere end som »parkeret i 1970'erne«. Det er et signal, som beboerne er med til at sende.

»De grønne initiativer er en synliggørelse af engagementet. Beboerne bliver mere stolte af at være en del af Kokkedal på grund af klimatilpasningen. Vi glæder os til at vise det frem,« siger Marianne Lundberg Andersen.

Hun tilføjer, som var det en tys-tys-oplysning, at der er en ganske særlig forventning til alléen med kirsebærtræer.

De hidtil gennemførte elementer i projektet har tilsyneladende været effektive. Siden projektets begyndelse har der ikke været oversvømmelser.

Fotos i artiklen: Lars Just