Rapport fra Langeland: Den almene boligsektor skal trække folk til øen
Boligselskabet Langeland samarbejder tæt med kommunen om at sikre gode, tidssvarende boliger til en rimelig pris. De potentielle beboere er blandt andet pendlere med job på Fyn, tilflyttere fra Odense, Svendborg og København samt seniorer, der rykker fra landdistrikter til øens større byer.
”Det var nyt. Det er et utrolig flot boligbyggeri.” Sådan forklarer Kurt Carlson, hvorfor han og Karen Hedegaard valgte at flytte ind i en almen bolig i Sommerlyst – etageejendomme i Rudkøbing, som hører under Boligselskabet Langeland.
FAKTA OM BOLIGSELSKABET LANGELAND
Boligselskabet Langeland blev oprettet under Anden Verdenskrig for at imødekomme manglen på lejeboliger på Langeland.
Selskabet har 38 afdelinger fordelt over hele Langeland. Dog ligger cirka to tredjedele af afdelingerne i Rudkøbing.
Hovedparten af boligerne er tæt-lav-byggeri, men der er også etageejendomme og villaer. Boligerne er en blanding af familieboliger, ungdomsboliger og seniorboliger.
Sommerlyst er afdeling 6 og ligger i Rudkøbing. Afdelingen består af etagebygninger, der blev opført i 1963. Byggeriet blev i 2015-2016 gennemrenoveret og omfatter nu 30 boliger fordelt i fem blokke på tre etager.
Chr. Kiilsgaards Vej er afdeling 7 og ligger i Rudkøbing. Afdelingen består af 29 villaer med carport, der blev opført i 1972. En renovering er netop blevet godkendt, og renoveringsarbejdet ventes indledt tidligt i 2021.
Kilde: Boligselskabet Langeland
Parret, som er henholdsvis pensionist og efterlønsmodtager, kom fra et etplanshus andetsteds i Rudkøbing, Langelands største by.
Sommerlyst ligger højt, og samtidig er der kun fem minutter på cykel til bycentrum.
”Udsigten er fantastisk,” siger Kurt Carlson om lejligheden, der ligger på anden etage.
Gennemrenoverede boliger tiltrækker både unge og ældre
I virkeligheden er Sommerlyst ikke nybyggeri. Det ser bare sådan ud. Den over 40 år gamle afdeling blev gennemrenoveret i 2015-2016 med klimaskærm, nye vinduer, ventilationsanlæg, nye køkkener og badeværelser samt meget rummelige altaner.
Der blev føjet en ekstra etage oven på blokkene, hvis ydreskal nu består af brune sten i stedet for gule sten. Der er elevator i alle opgange med direkte udgang til hver lejlighed. Boligerne er gennemlyste og fremstår moderne.
”Det er også godt indrettet, og vi har fået et værelse mere på et mindre samlet areal,” siger Karen Hedegaard. Ligesom alle andre lejligheder i bebyggelsen er deres bolig på cirka 95 kvadratmeter.
Jens Garfalk, forretningsfører i Boligselskabet Langeland, og Jens Jørgensen, inspektør i selskabet, udtrykker tilfredshed med resultatet, mens de retter blikket mod det ”nye” Sommerlyst.
”Beboerne er en blanding af ældre og unge. Boligerne er meget efterspurgte,” siger Jens Jørgensen.
Rudkøbing er knudepunkt for fysisk og digital trafik
Landsbyggefondens Magasin er taget til Langeland som led i en artikelserie, der skal kaste lys over de potentialer og særlige udfordringer, der er forbundet med almene boligorganisationer på de danske øer.
Første rapport var fra Ærø.
Boligselskabet Langeland er med Jens Garfalks formulering ”landsdækkende” på Langeland og har således afdelinger på hele øen, dog flest i Rudkøbing, som samtidig ligger ved den faste forbindelse til Fyn.
”Der er en rigtig fin efterspørgsel efter almene boliger i Rudkøbing, og vi har en lang venteliste. Men der er problemer med udlejning enkelte steder på øen - i Lohals og Hov på nordspidsen og i Tryggelev mod syd,” siger Jens Garfalk.
Han forklarer, at de tyndt befolkede distrikter bliver mindre attraktive, når samfundsinstitutioner såsom læge, tandlæge, skole og supermarked forsvinder, og busruter bliver nedlagt.
”I Rudkøbing er der gode trafikforbindelser til Svendborg, Odense og videre endnu. Der er også et hurtigt, stabilt internet, som giver mulighed for distancearbejde,” siger Jens Garfalk.
”Selv om huse er relativt billige på Langeland, så er der også en rolle for almene boliger. Når folk bor alment, er de fri for terminer og vedligeholdelse. Men vi kommer ikke og udskifter toiletbørsten,” smiler Jens Garfalk.
Tre kategorier af almene beboere
Kurt Carlson samt Anne Brandt, som bor længere henne i en stueetage i Sommerlyst, repræsenterer hver for sig kategorier af beboere i den almene boligsektor på Langeland. Kurt Carlson flyttede til Langeland fra København i 1993.
”Jeg vidste knap, hvor Langeland lå, men jeg følte mig hurtigt godt tilpas. Her er mere ro og mindre intensitet end i København,” siger Kurt Carlson.
Han har blandt andet har været involveret i Langeland Bio, som drives af en forening og kun har ulønnede medarbejdere.
”Og når man skal have mere puls, kan man tage til Svendborg,” siger Kurt Carlson.
Anne Brandt er sammen med sin mand blandt de mange, der er flyttet fra landdistrikter på Langeland til Rudkøbing, når de er blevet seniorer.
Parret boede forinden 40 år i Spodsbjerg på det østlige Langeland. Anne Brandt fremhæver beliggenheden i udkanten af Rudkøbing og muligheden for udeliv på altanen.
En tredje kategori er pendlere.
En tredjedel af de beboere på Langeland, som er i beskæftigelse, pendler til arbejde i Svendborg Kommune. Det viser en årlig opgørelse fra Region Syddanmark.
Desuden er der folk fra Langeland, som har job i Odense. Det er en køretur i bil på under en time hver vej.
Pendlere og produktionsvirksomheder forklarer bosætning på Langeland
Rådhuset i Langeland Kommune er en gulstensbygning nær ringvejen i Rudkøbing. Her har borgmester Tonni Hansen sit kontor på øverste etage.
FAKTA OM LANGELAND
Langeland ligger i det sydlige Storebælt og tilhører øerne i Det Sydfynske Øhav.
Øen er 52 kilometer lang og op til 11 kilometer bred.
Den samlede befolkning er på næsten 14.000. Heraf bor cirka 4.500 i Rudkøbing, som er den klart største by. Andre større byer er Humble, Bagenkop, Lohals, Spodsbjerg, Tranekær og Tullebølle.
Langelands befolkningstal har været svagt faldende de seneste år, fordi der bliver født færre på øen, end der dør. Dette er ikke blevet opvejet af en nettotilflytning til øen.
Langeland er landfast med Fyn via Siø og Tåsinge. Desuden er der færge fra Langeland til blandt andet Lolland.
Langeland Kommune består af Langeland og den lille ø Strynø mod vest.
Langeland har flere industrivirksomheder, blandt andet en virksomhed, der producerer dele til vindmøller, en vinduesfabrik og en pølsefabrik. Der er et betydeligt antal offentlige arbejdspladser, og desuden er turisme væsentlig for øens økonomi.
Kilde: Wikipedia
Borgmesteren fremhæver, at Langeland har Danmarks bedste normeringer i daginstitutioner og en stor, moderne skole i Rudkøbing.
”Det er lykkedes at tiltrække produktionsvirksomheder, men vi er udfordret på beskæftigelse, fordi de bedst uddannede flytter fra Langeland,” siger Tonni Hansen.
Han forklarer, at tilflyttere fra København og fra Fyn er med til at holde befolkningstallet oppe:
”Der er kommet flere hertil, som har solgt deres bolig i København, når de bliver omkring 60 år, fordi de ville have mere natur og frigøre penge til at rejse for.
”Der er også pendlere med arbejde i Svendborg og andre steder på Fyn,” oplyser borgmesteren.
Borgmesteren har en plan med øens almene boliger
Tal fra Danmarks Statistik viser, at størstedelen af de nye indbyggere på Langeland kommer fra Svendborg Kommune, Odense Kommune og hovedstadsområdet.
Tonni Hansen siger, at Langeland Kommune har et ”vigtigt og tæt samarbejde” med den almene boligsektor, der er en partner i forhold til planen for bosætning på øen.
Ifølge borgmesteren er der behov for boliger af alle typer - familieboliger til tilflyttere, seniorboliger til ældre fra tyndt befolkede områder på øen samt ungdomsboliger.
Han uddyber, at opførelse af ungdomsboliger i Rudkøbing nær offentlig transport måske kan fastholde unge på Langeland, der gennemgår uddannelse i Svendborg eller Odense.
”Vi skal bygge de almene boliger, som der er efterspørgsel efter. Den almene sektor kan hjælpe med gode, tidssvarende boliger til en rimelig husleje,” siger Tonni Hansen.
Nybyggeri og renoveringer er trækplaster
Blandt de nybyggede almene boliger fremhæver borgmester Tonni Hansen Bellevueafdelingen under Boligselskabet Langeland, der ligger ved havnen i Rudkøbing.
Byggeriet stod færdigt tidligere i år. De 33 rækkehuse er forbeholdt beboere over 50 år uden hjemmeboende børn.
Et andet projekt handler om hovedfløjen på den tidligere Rudkøbing Skole, en palæbygning med tegltag og udsigt til Langelandsbroen.
Her er der 22 seniorboliger på tegnebrættet.
Skub i renovering efter lang ventetid
Forretningsfører Jens Garfalk glæder sig over et godt samarbejde med kommunen. Foruden nybyggerier er der renoveringer at tage stilling til.
Det er primært de ældste afdelinger, der står for tur.
Allerførst er renoveringen af Chr. Kiilsgaards Vej-afdelingen i Rudkøbing, der består af 29 gulstensvillaer. Villaerne er fra 1972.
”Boligerne er præget af træk og kulde. Renoveringssagen har været 15 år undervejs, og det har været svært for os at forklare den lange ventetid,” siger Jens Garfalk.
Den kommende boligaftale afsætter over 30 milliarder kroner frem mod 2026 til renovering i den almene boligsektor.
Fokus i aftalen er blandt andet på hurtig afvikling af køen af ventende renoveringssager - og der er nu skub i projektet om renoveringen af Chr. Kiilsgaards Vej.
Renoveringen af Chr. Kiilsgaards Vej er blevet hastegodkendt af Langelands Kommune, og beboerne har også givet deres tilslutning.
Arbejdet ventes indledt primo 2021, og det ser beboerne frem til.
Renovering åbner for nye muligheder
Inge og Kjeld Madsen har boet i en Chr. Kiilsgaards Vej-bolig i 30 år. En almen bolig føltes dengang mere trygt end en ejerbolig på grund af den skrøbelige beskæftigelsessituation på øen.
De har opfostret fire børn i villaen. Børnene er voksne nu. ”Vi glæder os til renoveringen. Vi har aldrig overvejet at flytte,” siger Kjeld Hansen.
I en villa skråt overfor bor Susanne Rødsgaard med sin mand. Hun fremviser tagrem og vinduesrammer, som er godt gennemtærede. Også køkkenet og badeværelset er nedslidte.
I forbindelse med den kommende renovering har parret mulighed for at påvirke boligindretningen - og de har valgt en løsning, der sikrer fuld tilgængelighed.
Parret er desuden ved at vælge farve og materialer til et nyt køkken og bad. Huslejen ventes at stige fra 2.500 kroner til 3.800 kroner om måneden.
”Til gengæld får vi en moderne bolig, og vi er i stand til at blive boende her,” siger Susanne Rødsgaard.