Landsbyggefonden – hvordan og hvorfor?

Hvad er Landsbyggefonden? Hvad rummer den? Og hvilken betydning har den for den almene sektor og for det danske samfund?

Landsbyggefonden støtter udviklingen af Danmarks almene byggeri. Med midler, de almene boligforeninger selv indbetaler til fonden.

Med denne film får du en række konkrete svar på spørgsmål om fondens funktion og effekt.

Landsbyggefonden bidrager til støtten og udviklingen af det almene boligbyggeri og sektorens konkurrenceevne. Det sker gennem forskellige støtteordninger og unik data- og evidensbaseret viden.

Dermed bidrager Landsbyggefonden til løsningen af en grundlæggende opgave i velfærdssamfundet: At fremtidssikre fysisk, økonomisk og socialt bæredygtige boligområder.

Mere om Landbyggefonden

En velfærdsleverandør til almene boligområder

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der fungerer i et samarbejde mellem de lovgivende politikere og landets almene boligorganisationer.

Formålet er at støtte udviklingen af Danmarks almene byggeri. Med midler, de almene boligforeninger selv indbetaler til fonden.

Landet over stiller den almene boligsektor passende boliger til rådighed til en rimelig husleje.

Dermed bidrager Landsbyggefonden til løsningen af en grundlæggende opgave i velfærdssamfundet – at fremtidssikre fysisk, økonomisk og socialt bæredygtige boligområder.

En sektor, der hviler i sig selv

I mere end et halvt århundrede har Landsbyggefonden formidlet støtte til boligorganisationerne for at fremme sektorens selvfinansiering.

Fonden laver analyser af den almene boligsektor, der dels handler om at sikre øget effektivitet og konkurrenceevne i sektoren, dels om at øge vidensniveauet og skabe klarhed over, hvad der virker i indsatsen.

Landsbyggefonden rummer derfor en unik, evidens- og databaseret viden om livet i den almene boligmasse og formidler denne viden for at fremme dialogen om, hvordan der bliver skabt et solidt fundament for fremtiden i de almene boliger.

En helhedsorienteret medspiller

Landsbyggefonden udgør en hjørnesten i den almene sektors drift, udvikling og sammenhæng.

Eksempelvis når det drejer sig om støtte til helhedsplaner for boligområder. Når det kommer til at stille digitale platforme for data og viden til rådighed. Eller i skabelsen af konkrete samarbejder mellem sektorens parter.

Med basis i en robust og smidig organisation er vi en konstruktiv og helhedsorienteret medspiller i udviklingen af de almene boligområder.