Infrastruktur
For at gøre op med en situation, hvor Gellerupparken ligger som en isoleret ø på kanten af Aarhus, søger man i en af Danmarkshistoriens mest ambitiøse indsatser at slå hul i områdets lukkethed og trække den øvrige by ind i området. Hvilke sociale udfordringer kan der være i arbejdet med, at skabe byliv og erhvervsliv i forstandens boligområder?
Drastiske omlægninger af et boligområdes infrastruktur hører sjældent til dagens orden i et alment boligområde. Men netop dér er, hvad der aktuelt foregår i Gellerupparken.
Målet er at rive boligområdet ud af isolationen bag jordvolde og tæt bevoksning. Og trække den øvrige by ind i området. I videoen kan du få en fornemmelse af de omfattende bestræbelser og enorme ambitioner:
Gellerupparken er på mange måder eksemplarisk og typisk for periodens bebyggelser – og her ligger kimen til en del af de udfordringer, den aktuelle renovering søger at bekæmpe.
En funktionalistisk utopi
Området er tænkt som en selvstændig enhed. Gellerupparken skulle rumme alle de funktioner, som beboerne kunne få brug for i dagligdagen – gennem hele livet.
Butikker, en kirke, børneinstitutioner var bare nogle af tilbuddene. Men ingen funktioner, der kunne trække folk fra den øvrige by ind i området.
Byliv som katalysator
Udnyttelsen af aktivitet og byliv kan være med til at drive udviklingen. Men som Claus Bech-Danielsen påpeger, så er det vanskeligt at skabe et byliv fra nul – dvs. uden at trække på eksisterende ressourcer.
Derfor mener professoren, at det måske kan lykkes i Gellerupparken. Den projekterede hovedfærdselsåre og livsnerve (Bygaden) er nemlig spændt ud mellem to konkrete ressource-elementer: Butikscenteret og basaren.
Læs mere om udviklingen i området på udsatteområder.dk.
