De gode erfaringer skal op i stor skala
Succes med den boligsociale indsats i Fredericia har fået boligorganisationer og kommune til at tænke større. I den fremtidige boligsociale indsats supplerer de Landsbyggefondens boligsociale bevilling med flere lokale midler, særligt fra kommunen, i en større bydækkende helhedsplan, der skal løfte og fastholde udviklingen i byens udsatte almene boligområder. Både kommune og boligorganisation ser nemlig, at indsatserne bon’er ud både socialt og økonomisk.
Tekst: Anne Kathrine Spangsberg Rosenér, foto: Alex Tran
Man kan beskrive Fredericias boligsociale succes med tre ord: Relationer, tilgængelighed og fleksibilitet.
For der er tætte relationer mellem både kommunens sagsbehandlere og de boligsociale medarbejdere, og mellem medarbejderne og dem, det hele drejer sig om:
De socialt udsatte beboere i boligafdelingerne i Korskærparken, Sønderparken og Skanseparken.
Alle medarbejdere er fleksible og tilgængelige i hverdagen, når de hurtigt tilbyder hjælp til beboerne, der nemt kan kigge ind på kontoret i Medborgerhuset i Korskærparken og få vejledning med det samme.
”Vi kan se, at værktøjerne i helhedsplanen virker, og det vil vi gerne sikre, at flere får gavn af,” siger direktør for voksen- og ældreområdet i Fredericia Kommune, Yelva Bjørnholdt Jensen.
Fra ”parallelsamfund” til forebyggelsesområde
Korskærparken har tidligere været på Indenrigs- og Boligministeriets liste over ”Parallelsamfund” (indtil 2021 betegnet som ghetto), men den massive indsats for at få beboere i job og i uddannelse har båret frugt.
Korskærparken optræder nu kun som ”forebyggelsesområde”, og antallet af beboere uden for arbejdsmarkedet i Korskærparken er ifølge statens officielle lister over udsatte områder faldet betragteligt: Fra 49,4 % i 2013 til 37,7 % i 2021.
Du kan læse mere om Parallelsamfundsaftalen på udsatteområder.dk.
Succesen har fået vokseværk
Nu ønsker kommunen og de to lokale boligorganisationer, Boli.nu og Boligkontoret Fredericia, at skalere indsatsen betydeligt op og udbrede den til flere beboere i byens øvrige boligafdelinger.
Siden 2010 har Landsbyggefonden ydet støtte til boligsociale helhedsplaner i Fredericia. Den nuværende boligsociale helhedsplan gælder til udgangen af 2022, og indsatsen har høstet anerkendelse for resultaterne.
Det tæller fx et mærkbart fald i ledigheden, flere muligheder for områdets beboere og, at Korskærparken undervejs er flyttet fra ”parallelsamfund” til ”udsat boligområde” på Boligministeriets årlige liste.
Målet er at udvide til en mere bydækkende helhedsplan fra 2023-2026.
13 millioner kr. til bydækkende indsats i udsatte boligområder
Landsbyggefonden har i 2022 prækvalificeret det boligsociale samarbejde i Fredericia med 13 millioner kroner, så det boligsociale samarbejde kan fortsætte i perioden 2023 – 2026.
Der er lagt op til at supplere Landsbyggefondens bevilling med en betydelig lokal medfinansiering, særligt fra kommunen med vægt på beskæftigelsesindsatsen med fremskudte medarbejdere til boligområderne.
Landsbyggefonden har prækvalificeret området til fortsat støtte og nikket ja til, at flere udsatte afdelinger kan omfattes af bevillingen.
Fredericia Kommune vil derudover bidrage med en betydelig indsats af især flere sagsbehandlere til den fremskudte indsats i boligområderne. Boligorganisationerne medfinansierer også med lokale ressourcer i områderne.
For Landsbyggefonden er det væsentligt at udvikle og bidrage til langsigtede løsninger, som med stor volumen og gennemslagskraft bygger videre på afprøvede greb og metoder – med fortsat fokus på de udsatte boligområder i kommunen.
Helhedsplanen i Fredericia arbejder faciliterende og involverer udover de kommunale medarbejdere og boligkontorerne også beboere, foreninger og civilsamfundsorganisationer.
Sammen står de for at gennemføre indsatserne og bidrage til, at beboerne kender til og bruger de eksisterende tilbud, som findes i boligområderne og i byen.
På den måde kan en relativt begrænset støtte fra Landsbyggefonden få stor gennemslagskraft i et forholdsvist stort geografisk område.
”Med lidt store ord, så er Landsbyggefondens støtte med til at løfte og udvikle løsninger i byerne og velfærdssamfundet. Der er begrænsede ressourcer og ingen kan løse denne opgave alene,” siger Aviaja Julie Sigsgaard, funktionsleder i Landsbyggefondens Center for Boligsocial indsats, kommunikation‑ og bystrategi:
”De lavthængende frugter er høstet, og problemstillingerne er komplekse. Vi har brug for samarbejde, fælles fokus og finansiering, der spiller sammen for at sikre en virksom indsats i områderne og hos de mennesker, de boligsociale indsatser arbejder med.”
Ingen skal falde under radaren
Sammen med Sanela Ljeskovica, kommunens chef for Beskæftigelse og Borgerservice, giver projektchef for Den Boligsociale Helhedsplan Kasper Søstrøm Müller et indblik i, hvordan erfaringerne fra den nuværende boligsociale indsats skal udvides geografisk i den kommende bydækkende indsats i Fredericia.
Fredericia bliver inddelt i fem zoner, der dækker de almene boligområder i byen, og ved at monitorere data over fx ledighed, kan den boligsociale indsats sætte ind med en indsats efter det konkrete behov.
Det kan være hjælp til fritidsaktiviteter til unge eller hjælp til uddannelse til ledige.
”Når man ser på tallene, så kan der være seks unge 150 meter væk, som har nogle af de samme udfordringer som de unge her i Korskærparken. De ryger under radaren i dag, men har jo samme behov for hjælp,” siger Kasper Søstrøm Müller.
For jobcenteret handler samarbejdet i høj grad også om det forebyggende arbejde, fortæller Sanela Ljeskovica:
”Så fanger vi problemerne, inden de vokser sig store. Det skal ske i samarbejde med skolerne og med fritidstilbud. Det kan være fritidsjob til de unge, og på den måde kommer de måske aldrig i jobcenteret.”
Medborgerhuset i Korskærparken ligger i to plan med indgang fra både stisystemet mellem boligerne og fra parkeringspladsen ud til områdets gennemgående vej; Ullerupdalvej.
For beboerne i området giver det helt konkret nem adgang til hjælp fra sagsbehandlere og de boligsociale medarbejdere.
”Da jeg fik hjælp fra jobcenteret inde i byen, skulle jeg bestille tid og selvom personalet var søde, så var det mere besværligt,” fortæller Martin Goshtsbi og fortsætter:
”Jeg kendte ikke de danske regler, og det tog lang tid. Men her kan jeg gå forbi kontoret, når jeg har brug for hjælp – så bum, får jeg hjælp med det samme.”
Han hedder egentlig Mehrdad, men kalder sig Martin, fordi ingen i Danmark alligevel kan udtale hans iranske fornavn korrekt, som han forklarer med et stort smil.
Indsatsen ser på mental og fysisk sundhed
Udfordringerne for beboerne i Korskærparken og Sønderparken er særligt langtidsledighed og lav uddannelse.
Derfor er indsatsen især fokuseret på indsatserne #DinUddannelsesvej for 18-29-årige og ”På vej mod job” for alle over 29 år.
Cheyenne Andersen, 25 år, har i tre år deltaget i #DinUddannelsesvej. Hun faldt fra sin tidligere uddannelse, da hun blev syg med diagnosen bipolar.
Hun har aktuelt et tæt forløb med ungerådgiver, Heidi Enevoldsen, der er en af kommunens syv fremskudte sagsbehandlere i Medborgerhuset.
”Hvis jeg ikke havde boet her, så tror jeg, at jeg i værste fald bare var blevet sendt i kommunens aktivering. Nogle tænkte på førtidspension til mig, inden jeg kom her,” fortæller Cheyenne Andersen.
Netop den håndholdte indsats i den boligsociale helhedsplan er en vigtig metode. Her ser medarbejderne hele vejen rundt om beboernes udfordringer, og kombinerer kommunens indsatser med det netværks- og lokalsamfundsarbejde, som Landsbyggefondens bevilling bl.a. kan understøtte.
Det handler ikke kun om at komme i job, men også om at opbygge selvtillid og få mental og fysisk sundhed.
”Min rolle er ikke bare at være socialrådgiver men også at være Heidi. Vi er med til aktiviteter, og tager fx med i fitnesscentre,” beretter Heidi Enevoldsen om rollen som både rådgiver og støtteperson – og slår afslutningsvis fast:
”Alle får en individuel plan og rådgivning, fordi de har individuelle udfordringer”.
Mangefacetteret samarbejde og bomstærke data er vejen til værdi
Hver mandag modtager projektchef Kasper Søstrøm Müller en e-mail med tal for ledigheden i området.
Med den mere bydækkende helhedsplan er planen at bruge monitorering af data i større grad. Det kan være data over fravær i skolerne eller data over kriminalitetsformer.
”Med tal for hver af de fem zoner kan vi justere indsatsen løbende. Det handler om at kunne være agil i arbejdet og flytte indsatsen som en task-force til de områder, hvor behovet er,” siger han.
Kasper Søstrøm Müller ser for sig, at sekretariatet i Medborgerhuset i Korskærparken får en ny rolle som det strategiske hovedkvarter, der samler og igangsætter initiativer med de andre aktører.
Den boligsociale bestyrelse – med direktører fra kommunen og de to boligorganisationer – følger løbende udviklingen og drøfter prioriteringerne, så de dermed er fælles om ansvar for at indfri de indgåede samarbejdsaftaler og mål for indsatsen.
Øget strategisk brug af data
Flere boligorganisationer og kommuner arbejder med en øget strategisk brug af data og monitorering af boligområdernes sociale og fysiske udvikling.
Det arbejde understøtter Landsbyggefonden gennem et bystrategisk fokus og ved at stille data og Almen Potentialeberegner til rådighed, som kan findes på lbf.dk under ”Selvbetjening”.
Her kan kommuner og boligorganisationer fx beregne det økonomiske potentiale i at rykke beboerne fra ledighed til beskæftigelse.
KL har, i samarbejde med en række kommuner, samlet gode eksempler på udvikling af modeller for boligsocial monitorering, der både kan medtage lokale kommunale data og fx data fra Landsbyggefonden. Se her: Boligsocial monitorering (kl.dk)
Netop det rammesatte samarbejde mellem flere aktører har en god effekt. Det viser bl.a. udenlandske erfaringer beskrevet i Standford Social Innovation Review, der fremhæver fem grundlæggende betingelser for det gode tværsektorielle samarbejde som kan oversættes til:
- Fælles beskrivelse af mål og vision for at løse problemet
- Fælles metode til evaluering af resultater
- Indsatsen styrkes og løftes fra flere sider
- Kontinuerlig kommunikation og samarbejde
- Ét team, der står som tovholder
Med Parallelsamfundspakken i 2018 kom der større fokus på at åbne boligområderne og sikre boligområder og byer i social balance.
Derfor har Landsbyggefonden også øget fokus på at understøtte de større bystrategiske samarbejder.
”Data, monitorering og samspil mellem boligområde og omliggende by fylder mere hos boligorganisationer og kommuner,” siger Aviaja Julie Sigsgaard fra Landsbyggefonden og fortsætter:
”Det giver overblik og fælles retning. Det er et stærkt redskab, som kan opfange behov, sætte ressourcer i spil og flytte indsatserne efter behov.”
Lokale relationer er afgørende for succes
Relationerne mellem beboere og medarbejderne er fortsat en vigtig forudsætning for indsatsen i boligområderne.
”Vi er dem, der opfanger meget i fællesskaberne, fx når vi har grillarrangement, så handler det jo ikke bare om maden; det handler om, at medarbejdere og beboere lærer hinanden at kende,” fortæller Kasper Søstrøm Müller:
”Det er i de anledninger, at vi får talt med dem, og måske hører vi en mere uformel snak om problemer, som vi så efterfølgende kan hjælpe dem videre med at få løst”.
Løsningen skal derefter opstå sammen med de øvrige aktører. Det kan være danskundervisning på biblioteket, fritidsjob for de unge, sportsaktiviteter eller opkvalificering til job i samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Den tanke har stor opbakning fra Yelva Bjørnholdt Jensen, direktør for voksen- og ældreområdet:
”Det er væsentligt, at man kender hinanden i lokalområdet, og at alle stempler ind. At man læner sig frem over bordet, er klar til at gøre en indsats og byder ind på tværs,” pointerer hun og slår afslutningsvis fast:
”Om det er den ene eller den anden, der løser opgaven, er ikke så vigtigt. Vi er sammen om det her.”
Parterne i den boligsociale helhedsplan i Fredericia arbejder på at have planen og rammerne klar for den udvidede bydækkende indsats inden udgangen af 2022. Det sker i tæt samarbejde med Landsbyggefonden.