Renoveringsstøtte

Anlægsudgifterne efter fradrag af eventuelle forsikrings- eller erstatningsbeløb skal udgøre mindst 10% af bygningernes værdi, (beregnet på baggrund af sidste offentlige vurdering, forinden ansøgningens indsendelse til kommunalbestyrelsen).

Ved arbejder, som kun omfatter en del af en afdeling, beregnes bygningsværdien forholdsmæssigt.

10% - reglen kan dog fraviges: 

• Ved byggeri, hvortil der er bevilget driftstabslån eller driftssikring i medfør af den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte.
• Ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m.
• Ved byggeri, hvortil Landsbyggefonden har bevilget tilskud til social og forebyggende indsats eller tilskud til boligsocial indsats efter reglerne i almenboligloven.

• 100% fastforrentede 30-årige lån, efter fradrag af eget bidrag.

Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte

Låntager betaler gennemsnitlig 0,85% kvartårlig af den regulerede hovedstol (excl. gebyrer).

Beliggenhedskommunen garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60% af ejendommens værdi.

Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse.

Det er Landsbyggefonden, som afgiver tilsagn om ydelsesstøtte på baggrund af boligorganisationens ansøgning og indberetning i BOSSINF-RENOVERING - og kommunalbestyrelsens indstilling. Indberetning til BOSSINF-RENOVERING fremgår af regulativets § 6, stk. 4, og er iværksat ved ”Landsbyggefonden Orienterer” nr. 539 af 23. juni 2011.

Landsbyggefonden kan helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Byggeskadeudbedring for støttet byggeri med tilsagn efter 30. juni 1986 og for renovering igangsat efter 30. juni 2011

Udenfor Landsbyggefondens regi er ved lov oprettet Byggeskadefonden, en selvejende institution. Fonden har til formål at foretage eftersyn og at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet.

Fonden omfatter: 

• Byggeri, som modtager offentlige tilsagn til nybyggeri m.v. efter 30. juni 1986. Ved om- tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn.
• Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra Byggeskadefonden.
• Opretningsarbejder m.v. med støtte fra Landsbyggefonden igangsat efter 30. juni 2011.

Fonden skal forestå og afholde udgiften ved eftersyn.

Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering.

Bidrag indbetales kontant til Byggeskadefonden senest på byggeriets afleveringstidspunkt.

Bidraget udgør 1% af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum (skema B). Ved opretning m.v. danner skema C (godkendt byggeregnskab) grundlag for bidragsberegningen.

Det bemærkes, at der på byfornyelsesområdet er oprettet en tilsvarende fond, Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse.

På baggrund af erfaringer fra af fondens støtteordninger - omprioritering, særlig driftsstøtte og støtte til udbedring af byggeskader m.v. – er der udarbejdet en rapport: ”Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger”. Den giver en nærmere analyse og beskrivelse af det fremtidige investeringsbehov til fysisk opretning og forbedring i den almene boligsektor. Som bilag til rapporten blev der udarbejdet et omfattende tabelværk baseret på Bygnings- og boligregistret (BBR).

Et generelt kvalitetsløft er nødvendigt for en stor del af de almene boliger. Det gælder ikke alene for bygningernes ydre og friarealerne, men også i høj grad om boligerne kan være attraktive i indretning, faciliteter, energiforbrug m.v. Der lægges vægt på arkitektonisk kvalitet af bygninger og friarealer, beliggenhed, energi- og miljøforhold, trafik og støjforhold m.v. Der er også omtalt emner som kriminalitetsforebyggelse (tryghed), boliger for ældre og handicappede (elevatorbetjening), udvidelsesmuligheder, indeklima og nye køkkener og badeværelser m.v.

Disse kvalitetsparametre blev prissat (2006 priser) og sat i forhold til et givet omfang i form af 3 scenarier:

Et minimumscenarie som lige netop holder boligen i en god stand, dog med minimumsforbedringer af f.eks. badeforhold m.v. Udgifterne anslås over 20 år at udgøre ca. 58 mia. kr.

Mellemscenariet - også benævnt som kvalitetsscenariet - medfører en mere omfattende fornyelse af klimaskærmen og friarealerne, der sættes ind med dæmpning af trafikstøj m.v. i 20 % af boligerne, halvdelen af boligerne forudsættes at få nye køkkener og badeværelser og forbedret ventilation m.v. Alt forudsættes udført i en god kvalitet,og formålet er at hæve disse boligers standard en del over gennemsnittet. Udgifterne anslås over 20 år at udgøre ca. 122 mia. kr.

Det ”store” scenarie indebærer et betydeligt kvalitetsløft, idet der sker en mere omfattende forbedring af både flere boliger og af de enkelte boliger. Det vil i særlig grad medføre et højere byggeteknisk og arkitektonisk kvalitetsniveau på bygninger, friarealer og beboerfaciliteter, samt forbedringer af køkken/bad og indeklima. Flere små boliger sammenlægges og/eller der skabes muligheder for udvidelser. Der tages hensyn til, at mange nye behov fortsat vil trænge sig på, bl.a. muligheder for hjemmearbejde, hvilket stiller nye krav til fleksible muligheder for boligens indretning. Boliger i dette scenarie og med et stærkt forøget kvalitetsniveau vil kunne være attraktive f.eks. for midaldrende, som vil skifte bolig før den 3. alder indtræder. Udgifterne er anslås over 20 år at udgøre ca. 161 mia. kr.

Rapporten giver således inspiration i forbindelse med opgørelse af et renoveringsbehov, fastlæggelse af indhold m.v. af de nævnte kvalitetsparametre, omfang og kvalitetsniveau.