Ny evalueringsrapport: Boligsociale indsatser er med til at give sårbare børn og unge et løft
Det vurderer forskere bag en stor evaluering af boligsociale helhedsplaner, som omfatter næsten 400 almene boligafdelinger landet over. De positive tendenser omfatter blandt andet børn og unges parathed til uddannelse og job. Og det er et billede, som 17-årige Kasper Jensen fra det udsatte boligområde Ringparken i Slagelse kan genkende.
Af: Regner Hansen, foto: Lars Just
Det boligsociale arbejde i udsatte boligområder ser ud til at gøre en positiv forskel. Det viser en netop offentliggjort analyse om boligsociale indsatsers bidrag til at forbedre børns og unges livschancer.
”Der er tegn på, at de samlede velfærdsindsatser, og herunder den boligsociale indsats, lykkes med at kompensere anderledes og bedre for social oprindelse i de udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan end alle andre steder.”
Det siger Gunvor Christensen, projektchef i VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun er hovedforfatter.
Evalueringen viser desuden, at børn og unge fra de såkaldte MENAPT-lande drager særlig fordel af boligsociale helhedsplaner, og at uddannelse hjælper meget i forhold til at opveje negativ social arv. MENAPT-lande er lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.
I undersøgelsen er der er klare tegn på, at kommuner og boligsociale indsatser tilsammen kan løse komplekse og vanskelige problemer hos børn og unge i udsatte positioner.
Dette kræver, at kommune og den boligsociale indsats har blik for hinandens rammer, forpligtelser, styrker og samtidig anerkender hinandens udgangspunkter.
Ønsker du at dykke ned i den fulde rapport, kan du finde den hos VIVE - det nationale forskning- og analysecenter for velfærd:
Rapporten sammenholder livssituation med social oprindelse
Udgangspunktet for VIVE-rapporten er boligsociale helhedsplaner, der er igangsat i mellem 2015 og 2019. Planerne omfatter næsten 400 almene afdelinger i udsatte boligområder landet over.
Formålet med rapporten har primært været at undersøge, hvordan boligsociale indsatser medvirker til at bryde med såkaldt chanceulighed (negativ social arv).
De boligsociale indsatser er dels konkrete aktiviteter og dels et tæt samarbejde med kommunens indsatser gennem fx brobygning af beboerne til kommunale tilbud samt en stærk organisering,
Her tager kommuner og boligorganisationer fælles ansvar for at løfte boligområdet og de mennesker, der lever her.
Målgrupper i indsatserne
I VIVE-rapporten om de boligsociale indsatser er der fokus på fire målgrupper.
- Det er familier med 0-6-årige børn.
- Familier med skolebørn, hvor målet i begge tilfælde er at øge trivsel og kompetencer.
- Det er kriminalitetsforebyggelse blandt unge.
- Og så er det de 15-19-årige, hvor målet er at forbedre deres uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation.
”Vi har set på, hvordan sammenhængen er mellem beboeres sociale livssituation som 29-årig og deres sociale oprindelse fra førskolealderen og frem,” siger Gunvor Christensen.
”Det centrale spørgsmål er, om det lykkes at nå frem til unge voksne, der er aktive selvforsørgende borgere,” siger VIVE-projektchefen.
Hun udpeger tre hovedkonklusioner.
Børn og unge i udsatte boligområder med boligsociale indsatser, der har forældre i den såkaldte restgruppe, klarer sig bedre på en række skole- og uddannelsesparametre end tilsvarende børn og unge med forældre i restgruppen, der ikke bor i disse boligområder. Det er den første af tre hovedkonklusioner.
Restgruppen er defineret som familier, hvor mindst en af forældrene har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og vedkommende hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
De boligsociale helhedsplaner har fået en samlet bevilling på 890 millioner kroner fra Landsbyggefonden som følge af en boligaftale, som et bredt flertal i Folketinget stod bag. Herudover har kommuner og boligorganisationer suppleret med midler.
Evalueringen er udarbejdet i et samarbejde mellem VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og forskningscenteret BUILD (under Aalborg Universitet).
OM DATAANALYSEN
De kvantitative målinger er baseret på registrerede data om samtlige borgere i udsatte boligområder med boligsociale indsatser samt i den almene boligsektor og i befolkningen. Det er i et tidsspænd fra 2000 til 2019, og det er for at kunne spore forandringer.
Dataanalysen er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse blandt børn og unge om, hvordan de ser sig selv og deres trivsel.
Svarene er koblet med deres eventuelle deltagelse i boligsociale aktiviteter. Et tredje element er casestudier i fire udsatte almene boligområder med boligsociale indsatser. Her har forskerne lavet interview med boligsociale og kommunale medarbejdere om deres indsatser.
Unge med anden etnisk baggrund har rykket sig mest
En anden hovedkonklusion i rapporten handler om børn og unge med baggrund i de såkaldte MENAPT-lande.
VIVE-rapporten viser, at børn og unge med etnisk herkomst i et MENAPT-land, der bor i udsatte boligområder med boligsociale indsatser, i perioden fra 2000 og frem har øget deres livschancer markant mere sammenlignet med børn og unge, der ikke har en etnisk herkomst i et MENAPT-land, og der bor i disse boligområder.
”Det er et meget positivt resultat. Disse børn og unge uddanner sig generelt meget, og de fuldfører deres uddannelser,” siger Gunvor Christensen.
”Og vi kan se, at unge kvinder fra MENAPT-lande i udsatte boligområder med boligsociale indsatser uddanner sig på et niveau, der kan sammenlignes med unge kvinder i befolkningen i Danmark generelt. De har taget et kæmperyk, men de unge mænd følger trop,” siger Gunvor Christensen.
Rapporten viser tillige, at børn og unge med herkomst i et MENAPT-land, der bor i udsatte boligområder med boligsocial indsats, også klarer sig markant bedre over tid end børn og unge med herkomst i et MENAPT-land, men som ikke bor i disse boligområder.
Skoleparathed for en bedre fremtid
Et eksempel på en boligsocial indsats, som henvender sig til førskolebørn og deres forældre, er HippHopp Plus i Slagelse. Det forbereder børn og forældre til et godt skoleliv, hvilket netop er en af målsætningerne med Landsbyggefondens bevillinger til boligsociale indsatser.
FAKTA OM RINGPARKEN OG FOB
Ringparken er en almen boligafdeling i Slagelse, der blev opført i 1960’erne.
Ringparken er ved at gennemføre en udviklingsplan frem mod 2030, som medfører renovering af 574 familieboliger. Heraf får 40 boliger fuld tilgængelighed.
158 familieboliger nedlægges som følge af den lovpligtige plan. Heraf skal 120 boliger nedrives.
Ringparken er blandt 62 almene boligområder i Danmark, der karakteriseres som forebyggelsesområder på Indenrigs- og Boligministeriets seneste liste over udsatte boligområder.
Ringparken hører under den almene boligorganisation FOB, som er en af de største almene boligorganisationer på Vestsjælland. FOB har over 4.300 lejemål i Slagelse og Kalundborg, og de er fordelt på familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger.
Stine Stenbæk Dahl, der er HippHopp Plus Vejleder hos Kompetencecentret, har kørt programmet sammen med en kollega i Ringparken i Slagelse og en afdeling i Korsør. Begge boligområder er udsatte almene boligområder.
I Ringparken er der 18 familier med børn i 5-6-års-alderen, som deltager.
HippHopp Plus er baseret på et materiale, som er stillet til rådighed af Socialstyrelsen og er tilpasset lokale forhold og samarbejdsparter.
Et forløb varer 30 uger, og der er tre faser: Barnets sprog og ordforråd, barnets sociale relationer og barnets forberedelse til skolestart. Dette sidste er i samarbejde med den lokale skole. Stine Stenbæk Dahl fortæller:
”Hver uge afleverer vi en pose med materialer til forældrene. Det begynder med en historie, og der er strukturerede aktiviteter til næsten hver dag. Vi gennemgår, hvad man skal bruge, hvad man skal gøre, og hvad barnet lærer af det. Vi tilpasser programmet til den enkelte familie.”
Blandt hidtidige deltagerne i HippHopp Plus er Karina Christensen og hendes datter Freya, som er næsten syv år.
Karina Christensen fortæller, at Freya har været så begejstret for HippHopp Plus, at hun var utålmodig efter at komme i gang, selv om der var andet, der trak. Børn lærer, at alle er gode til noget, konstaterer hun. Gennemførelsen markeres med overrækkelse af medaljer og diplomer til børnene.
”Det er rigtig godt at se sit barn modne meget. Programmet har også hjulpet mig til at hjælpe Freya. Vi kan lege tingene ind,” siger Karina Christensen, som er langtidssygemeldt. Hun har yderligere fire børn i alderen 4-20 år.
Uddannelse øger livschancer betydeligt
Forskerne bag VIVE-rapporten fremhæver som et tredje hovedresultat, at uddannelse har en stor kompenserende betydning i forhold til chanceulighed.
Der er klare tegn på, at der over tid sker en øget polarisering mellem børn og unge med oprindelse i restgruppen, der har gennemført uddannelse, og de, der ikke har.
”Unge voksne med baggrund i restgruppen, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er i særlig risiko for at ende uden uddannelse og job,” siger Gunvor Christensen.
De samme unge har ifølge spørgeskemaundersøgelsen om såkaldt livsmestring et mere sort syn på sig selv, deres hverdag og fremtid.
Der er også mange etniske danske blandt disse unge i udsatte boligområder, der ikke får særlig meget uddannelse. Gunvor Christensen siger, at det er en problemstilling som de boligsociale medarbejdere og kommunerne er opmærksom på.
Fritidsjob kan være en vej ind på arbejdsmarkedet
Når det gælder de 15-19-årige og en forbedring af deres uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation, er udbredelsen af fritidsjob en central indsats i Ringparken i Slagelse.
”Et fritidsjob er for mange unge en vej ind på arbejdsmarkedet og måske samtidig en vej ud af problemer. I mange tilfælde mangler de støtte og netværk,” siger chefkonsulent i FOB Allan Hessel.
Ligesom HippHopp Plus indgår fritidsjobordningen i den boligsociale helhedsplan En fælles indsats, som løber frem til 2025. Planen er finansieret af Landsbyggefonden og Slagelse Kommune og omfatter Ringparken og to andre almene boligområder i Slagelse Kommune. Tre almene boligorganisationer er med i samarbejdet – foruden FOB er det Slagelse Boligselskab og Bolig Korsør.
”Fritidsjobbet er med til at udvikle den unge personligt og giver en vigtig læringsmæssig og praktisk forberedelse til arbejdslivet - og måske til valg af uddannelse,” siger Allan Hessel.
Forskning (fra bla. Aarhus Universitet) viser, at fritidsjob styrker unges uddannelsesmuligheder og kompetencer.
Interesserede unge gennemgår et forløb på 4-8 uger, som består i samtaler om deres ønsker, kompetencer og behov. De unge bibringes et kendskab til almene arbejdsforhold og får vejledning i normer, uskrevne regler og god opførsel. Desuden lærer de at lave en ansøgning, som er gennemarbejdet.
Allan Hessel skaber og plejer et netværk til det lokale erhvervsliv og fungerer som et slags rekrutteringsbureau.
”Men de unge skal selv aflevere ansøgningen,” fastslår fritidsjobkonsulenten, som melder om oprettelsen af foreløbig langt over 200 fritidsjob af en gennemsnitlig varighed på fem måneder.
Allan Hessel har også opfølgende samtaler med de unge, og han bygger bro til vejledningen til unge om uddannelse, eventuel læreplads og voksenjob.
Blandt de unge fra Ringparken, der har fået fritidsjob som følge af indsatsen, er 17-årige Kasper Jensen. Han arbejder i et lokalt supermarked.
”Jeg fik i forløbet inspiration til, hvad jeg kunne fortælle om mig selv. Hvad jeg er god til,” siger Kasper Jensen.
”Ved at have et fritidsjob har jeg fået en mere struktureret hverdag. Jeg sidder ikke bare og spiller computer hjemme hele dagen. Jeg kommer ud og møder andre mennesker og laver noget sammen med dem,” siger Kasper Jensen.
Fritidsjobbet betyder desuden, at han måske kan se sig selv som en fremtidig butikschef.
Også 16-årige Sahra Ali har fået et fritidsjob med hjælp fra fritidsjobindsatsen. Blandt andet hjælper hun i forbindelse med aktiviteter i Ringparkens beboerhus.
”Jeg bygger et fællesskab op med andre, og jeg tjener mine egne penge,” siger Sahra Ali.