Indberetning til boligportal (huslejeregister)

Med denne portal kan du indberette og kontrollere data, der blandt andet bruges af Udbetaling Danmark til fastsættelse af boligstøtte. Endvidere bruges de indberettede data i søgeportalen DanmarkBolig.

Boligportal (huslejeregistret)

Overblik over boligportal (huslejeregistret) og relaterede systemer

Boligportal (huslejeregistret) er den centrale database over almene boliger, hvor Udbetaling Danmark henter oplysninger om husleje, vedligeholdelse og lignende. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne til at fastsætte og udbetale boligstøtte til lejerne i de almene boliger. Læs mere om samspillet med Udbetaling Danmark nedenfor. 

Oplysningerne i boligportal (huslejeregistret) anvendes også af boligportalen DanmarkBolig.dk samt til opgørelsen over de tomgangsledige boliger, Landsbyggefondens statistik om ledige boliger.  

Sådan findes hjælp og vejledning
Fejl eller mangler i boligportal (huslejeregistret) eller på DanmarkBolig.dk kan være udtryk for problemer på flere forskellige niveauer:   

  • bolig(er) mangler i boligportal (huslejeregistret) eller har forkert antal rum eller areal =>
    gå til selvbetjeningen til LBF stamdata for at få vejledning i fejlrettelse.
  • en borger eller Udbetaling Danmark henvender sig om fejl i boligstøtten =>
    nedenfor på denne side kan man finde FAQer med tips til, hvordan fejlen identificeres og rettes.
  • en eller flere boliger optræder fejlagtigt som tomgang på Danmarkbolig.dk - eller der opleves andre fejl eller mangler på boligportalen =>
    gå til selvbetjeningen til DanmarkBolig for at få tip til, hvordan fejlen rettes.
Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Huslejeregister

Et register som indgår i boligportalen og bl.a. danner grundlag for udbetaling af individuel boligstøtte.

Hjælp og vejledning

Se brugervejledninger til systemet

LBF har udarbejdet brugervejledninger til boligportal (huslejeregistret), hvor du kan finde svar på spørgsmål om adgang og indberetning til registret:

Den aktuelle udgave af Huslejeregistret er version 4.0, som er omfattet af vejledningen Brugervejledning version 1.3 fra oktober 2021. Bemærk, at de ældste vejledninger nedenfor er udsendt i forbindelse med idriftsættelsen af Huslejeregistret, version 1.0 primo 2013.

Nyhedsbrev for huslejeregistret

LBF udsender et nyhedsbrev til dig, der arbejder med indberetning til boligportal (huslejeregistret) – fx fra en administrativ eller teknisk indgangsvinkel.

Tilmelding til nyhedsbrevet

Formålet med nyhedsbrevet er at gøre aktuelle informationer om boligportal (huslejeregistret) lettilgængelige for alle involverede samt at få en direkte kanal, hvor vi kan advare om generelle fejl og mangler i de indberettede data.

Du finder en liste over de tidligere udgaver af nyhedsbrevet nedenfor under 'Yderligere information'. 

Centralt huslejeregister

I 2013 overtog ”Udbetaling Danmark” ansvaret for fastsættelse og udbetaling af den individuelle boligstøtte. I forlængelse heraf etableres et centralt huslejeregister, hvorfra Udbetaling Danmark kan trække data relateret til boligen med betydning for boligstøtten (jf. ansøgningsskema om boligstøtte, sektion B).

Det er besluttet, at det nye huslejeregister oprettes i Landbyggefondens regi som en udbygning til den eksisterende DanmarkBolig indberetning.

Huslejeregister

Yderligere information

Regulativ om boligportalen DanmarkBolig.dk

Det er Regulativet om boligportalen DanmarkBolig.dk, der ligger til grund for etablering af boligportal (huslejeregistret).

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Snitfladebeskrivelser

Snitfladebeskrivelser til boligportal (huslejeregister)

OBS: Alle felter i boligportal (huslejeregistret) er i princippet krævede. En række felter er systemkrævede og der kan ikke indberettes, før disse data medtages.

Snitfladebeskrivelser til indberetning til boligportal (huslejeregistret) er udsendt til boligorganisationernes ERP-leverandører samt boligorganisationer med egne IT-systemer. Andre interesserede kan downloade beskrivelserne nedenfor. 

Det er pt. alene muligt at indberette til Huslejeregistret på version 4.0.

Aktuelle snitfladebeskrivelser:

Snitfladebeskrivelse boligportal (huslejeregister) V4, oktober 2021

Snitfladebeskrivelse boligportal (huslejeregister) V4, november 2020

Snitfladebeskrivelse boligportal (huslejeregister) V3, maj 2017

Snitfladebeskrivelse boligportal (huslejeregister) V2 (maj 2016)

Snitfladebeskrivelse boligportal (huslejeregister) V1, 1.12 (ikrafttræden november 2015)

Download WSDL og XML Schema (version 1.5, januar 2013)

Oversigt over krævede felter (ikrafttræden oktober 2013)

Download Testklient ('hul igennem' test til boligportal (huslejeregisteret)s webservices)

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Huslejeregister

Et register som indgår i boligportalen og bl.a. danner grundlag for udbetaling af individuel boligstøtte.

LBF Orienterer - med relation til boligportal (huslejeregistret)

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Huslejeregister

Et register som indgår i boligportalen og bl.a. danner grundlag for udbetaling af individuel boligstøtte.

Regulativ

Landsbyggefondens regler udstedt i medfør af loven vedrørende bl.a. indbetalinger til Landsdispositionsfonden, støtte til opretning/renovering, særlig driftsstøtte og tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder.

Se film om enhedsadministration

Her kan du se en film om, hvilke muligheder, der nu findes i forbindelse med enhedsadministration:

Se film om enhedsadministration.

Hent plakat om de nye muligheder i forbindelse med enhedsadministration.

FAQ om indberetning til boligportal (huslejeregistret)

Hvordan indberettes særlige ydelser?

Udgifterne til nettohusleje, varme, vand, vandafledningsafgift, el, garage og carport skal oprettes særskilt som boligudgifter - disse indberettes altså ikke som særlige ydelser.

Særlige ydelser anvendes til alle andre typer af udgifter - fx antennebidrag, tillæg for råderetsforbedringer, osv. Der skelnes mellem særlige ydelser med boligstøtte og særlige ydelser uden boligstøtte.

Nogle boligorganisationer indberetter ikke særlige ydelser eller summerer dem op i en fælles post under navnet 'Særlige ydelser' - dette er ikke korrekt praksis. Alle særlige ydelser af forskellig karakter skal indberettes særskilt og med et sigende navn, så Udbetaling Danmark kan se, hvad posten indeholder.

Hvordan indberettes forbrugsafgifter?

Modtageren af en forbrugsudgift skal følge betalingsstrømmen. Hvis beboer betaler aconto til boligorganisationen/udlejer, skal udlejer stå som modtager. Kun i det tilfælde, hvor der betales direkte til forsyningsselskabet, skal dette påføres som modtager.

Hvornår og hvordan indberettes tomgangsledighed?

Boligportal (huslejeregistret) har erstattet den månedlige indberetning til ledige boliger. Derfor er det særdeles vigtigt, at boligen kun indberettes som tomgangsledig i registeret, hvis ledigheden påfører boligorganisationen/afdelingen et tab. Kriteriet for tomgangsledighed er således det samme som ved indberetning til ledige boliger.

Ved indberetning via webservice anvendes flaget 'LejekontraktTomgangsledigIndikator', i indberetningsklienten oprettes en særlig tomgangsledig-lejekontrakt.

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Hvornår og hvordan foretages handicapregistrering?

Oplysninger om handicapegnethed skal indberettes for alle boliger - også selv om man som organisation ikke råder over decideret handicapegnede boliger.

Feltet 'Er boligen egnet til bevægelseshæmmede?' under 'Generelt om boligen' anvendes af Udbetaling Danmark ved fastsættelse af boligstøtten (jf. bs340, sektion H). Felterne 'Fortrinsret for handicappede' og 'Handicapboligtype for denne bolig' under 'Generelt om boligen' anvendes på DanmarkBolig-portalen.

Indberetning af boligens handicapboligtype foregår i to trin:

  • Først defineres de overordnede handicapboligtyper under Afdeling/fanebladet 'Handicapoplysninger'.

1

  • Herefter knyttes de enkelte
    boliger op på en passende handicapboligtype under Bolig/fanebladet 'Generelt om boligen'/'Vælg handicapboligtype for denne bolig'.

2

Om samspillet med UdbetalingDanmark

Udbetaling Danmark bruger data fra boligportal (huslejeregistret) til at beregne boligstøtten for beboere i de almene boliger. Det er meget vigtigt, at man som boligorganisation er opmærksom på at indberette evt. regulering af boligudgifter, nye lejere eller andre ændringer med relevans for boligstøtten til boligportal (huslejeregistret) så snart disse er endeligt vedtagne eller juridisk gyldige (fx skal en lejekontrakt være underskrevet, før denne indberettes).

Beboeren kan ansøge om boligstøtte ved at logge på borger.dk med sin nemID. Borger.dk trækker data fra henholdsvis CPR-registret og boligportal (huslejeregistret) i løbet af ansøgningsprocessen.

Hvis boligorganisationen har indgået kontrakt med Udbetaling Danmark, vil udbetalingen af boligstøtten gå direkte til organisationen, som efterfølgende giver beboeren et tilsvarende nedslag i huslejen. Hvis en sådan aftale ikke haves, udbetales støtten direkte til beboeren. 

FAQ om samspillet med Udbetaling Danmark

En beboer har fået reguleret sin boligstøtte - men der er ikke foretaget ændringer i indberetningen?

Tidligere blev indhentede lejekontrakter anvendt til at beregne boligstøtten - men Udbetaling Danmark overgår nu løbende til at bruge data fra Huslejeregistret. Det betyder, at der kan ske ændring af beboerens boligstøtte uden at der er foretaget ændringer af indberetningen til boligportal (huslejeregistret). I dette tilfælde skal man som boligorganisation tage kontakt til Udbetaling Danmark for at få afklaret hvilken ændring, der har udløst justeringen af boligstøtten.

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Hvordan afklares en henvendelse fra Udbetaling Danmark angående boligstøtten eller boligportal (huslejeregistret)?

Det er godt, hvis flere medarbejdere har nemID login til boligportal (huslejeregistret), så boligorganisationen selv kan tjekke, om en indberetning er korrekt.

Landsbyggefonden (LBF) validerer løbende indberetningerne til boligportal (huslejeregistret) - og kan hjælpe med at få rettet en eventuel fejl i indberetningen hurtigst muligt - evt. i samspil med boligorganisationens IT-leverandør.

Ved modtagelse af en henvendelse fra Udbetaling Danmark, er det en god ide at bede om medarbejderens navn og kontaktoplysninger, hvis LBF efterfølgende skal følge op på sagen. 

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Hvad er forskellen på, om en udgift er 'Indeholdt i huslejen' eller 'a conto' set i forhold til boligstøtten?

Hvis en udgift er indeholdt i huslejen, bliver beboeren kompenseret for den via den boligstøtte, som gives til betaling af huslejen. 

Hvis en udgift er a conto (altså ikke indeholdt i huslejen) bliver beboeren kompenseret særskilt for denne.

Det er meget vigtigt, at feltet 'Indeholdt i huslejen' er korrekt indberettet. Hvis indberetningen er forkert, vil beboeren enten blive kompenseret dobbelt for udgiften eller slet ikke blive kompenseret for udgiften.

Hvordan læses tabellen over de indberettede boligudgifter i boligportal (huslejeregistret)?

 

Hvad skal man gøre, hvis der er problemer med udbetalingen?

Udbetaling Danmark forestår udbetalingsprocessen direkte til boligorganisationen eller borgeren - udenom boligportal (huslejeregistret)t. Derfor er det typisk Udbetaling Danmark, som kan hjælpe, hvis der opstår problemer med udbetalingen. Udbetaling Danmark kan kontaktes på tlf. 7012 8076 eller via mail boligsupport@atp.dk.

Der er dog nogle kendte fejlscenarier i forhold til udbetalingen, som skal rettes via indberetningen til boligportal (huslejeregistret). Det er fx vigtigt, at alle lejemålsnumre er korrekt indberettet til boligportal (huslejeregistret), da det ellers kan give fejl i udbetalingsprocessen.  

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.